Ligesom der ingen ende er på sommervarmen i år, på samme måde er der tilsyneladende heller ingen grænser for Køge Kricket Klubs 1. hold i år.
Efter forleden at have vundet årets T20 turnering, fortsatte 1.holdet sejrsstimen i den almindelige turnering med en massiv sejr over modtanderne fra Taastrup 1 igår. Køge har indtil nu vundet 4 ud af 5 kampe i denne turnering.

Kampen var en 35 overs kamp på Køges bane. På trods af, at hjemmeholdet havde modtaget en del afbud til dagens kamp, så kunne spillere fra bruttotruppen træde til. Det gjorde derfor indtryk, at Køge lavede 196/9 på de 35 overs med Jamshaid & Shahabudin som topscorerer med hhv. 43 & 38 skarpt fulgt af Safi 23.

Modstanderne blev kastet all out for 140. Jamshed var bedste kaster med 4 gærder for 20 runs. Både Imal og Shahabudin fik hver 2 gærder.

1.holds anfører Inam Dar var glad for det sammenhold og den holdånd der blev udvist under kampen. Flere af spillerne fra bruttotruppen havde igår deres første kampdag på 1.holdet i år. Derfor var glæden hos anfører Inam Dar ekstra stor, da det "nye" hold med sejren igår sikrede Køge en foreløbig topplacering i turneringen for 40 overs kampe.