Cricket i Køge


Køge Kricket Klub (KKK) er blandt Danmarks ældste cricketklubber og har eksisteret siden 1931.

I klubben spiller både kvinder og mænd. Klubben har for tiden et førstehold, et andethold og et oldboyshold for seniorer samt 4 forskellige ungdomshold til børn og unge i forskellige aldre. 
 
Vi har vores egne faciliteter og baner på Køge Stadions område. Her har vi eget klubhus med forsamlingslokale og gode omklædningsforhold. Vi har alt indenfor cricket træningsudstyr og vi råder over 3 kastegårde og 2 kunstgræs pitches på 2 baner.
  
Cricket kan staves med K og C. Af historiske årsager, holder klubben fast i K'et.
Klubbens navn Køge Kricket Klub forkortes til KKK